Hop til hovedindholdet

Marte Meo Foreningen i Danmark logo

Neuroaffektiv Udviklingspsykologi og Marte Meo: En Praktisk Anvendelse – Temadag med Susan Hart


Dato og tid

Torsdag d. 27. marts 2025 kl. 08:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 28. februar 2025 kl. 23:00

Sted

Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65
5260 Odense

Neuroaffektiv Udviklingspsykologi og Marte Meo: En Praktisk Anvendelse – Temadag med Susan Hart


Torsdag d. 27. marts 2025 afholder Marte Meo Foreningen i Danmark temadag

 

Neuroaffektiv Udviklingspsykologi og Marte Meo: En Praktisk Anvendelse - temadag med Susan Hart

Kom og mød den kendte psykolog, supervisor, forfatter og underviser Susan Hart på Marte Meo Foreningens temadag 27. marts 2025. Glæd dig til en spændende dag, hvor Susan fortæller meget mere om, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er i praksis, og hvordan denne forståelsesramme er nyttig for os, der arbejder med Marte Meo.

Dato og tid
Torsdag d. 27. marts 2025 kl. 8:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist
Early Bird: 31. december 2024 kl. 23:00
Sidste tilmelding: 28. februar 2025 kl. 23:00

Sted
Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65
5260 Odense

Arrangør
Marte Meo Foreningen i Danmark
bestyrelsen@martemeo.dk

Marte Meo Foreningen i Danmark er glade for at kunne præsentere jer for Susan Hart. Susan Hart, cand.psych., PhD, er autoriseret psykolog og en international anerkendt forfatter til en række banebrydende bøger om neuroaffektiv udviklingspsykologi, der bygger bro mellem udviklingspsykologien og den nyeste hjerneforskning.

I 2016 modtog Susan Hart Gyldendals Formidlingspris for sine mange publikationer på Hans Reitzels Forlag. Fra 2006-2021 har Susan Hart enten været hovedforfatter, medforfatter eller redaktør til 19 publikationer, og hun har skrevet en række artikler til fagblade og peer-reviewed artikler. En del af publikationerne er oversat og udgivet i Norge, Sverige, England, USA og Tyskland. Susan har siden 2002 afholdt seminarer, kurser, foredrag og keynotes i neuroaffektiv udviklingspsykologi i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Schweiz, Italien, Slovenien, USA og Australien. Susan har ligeledes taget initiativ til at starte et kursusudbyderfirma Docenten.dk for at formidle neuroaffektiv udviklingspsykologi og relaterede emner.

Hvad er Neuroaffektiv Udviklingspsykologi?
NAU kombinerer indsigter fra udviklingspsykologi, traumeforskning, tilknytningsteori og evolutionspsykologi og integrerer dem med viden om hjernens opbygning og funktion.
Grundlæggende bygger teorien på, at menneskers udviklingsbetingelser formes allerede fra undfangelsen og præges af de tidlige relationelle samspil i barndommen samt de betydningsfulde relationer gennem livet.

I praksis betyder det, at NAU kan hjælpe med at forstå og støtte menneskers udvikling ved at fokusere på de sociale og følelsesmæssige interaktioner, der er nødvendige for at trives. Det biologiske, psykologiske og sociale perspektiv smelter sammen, hvilket giver et omfattende billede af, hvordan mennesker bedst kan hjælpes i deres udviklingsproces.

Marte Meo og NAU: En Synergi
Marte Meo er en metode, der fokuserer på at styrke og udvikle positive interaktioner gennem videoanalyse og vejledning. Ved at anvende NAU som teoretisk fundament for Marte Meo kan vi forbedre vores forståelse af, hvordan vi skaber de bedste betingelser for udvikling og trivsel. NAU kan fx gennem de neuroaffektive kompasser anvendes til en vurdering af, hvornår man udelukkende skal indgå i samspil uden så mange ord, og hvornår man kan indgå i mentaliserende samtaler om samspil.

Program for temadagen
08:30 - 09:00  Indtjekning, kaffe og brød
09:00 - 09:15  Velkomst
09:15 - 10:15  Susan Hart
10:15 - 10:45  Pause m/kaffe og brød
10:45 - 12:00  Susan Hart fortsat
12:00 - 13:00  Frokost
13:00 - 14:15  Susan Hart fortsat
14:15 - 14:45  Pause m/kaffe og kage
14:45 - 15:45  Susan Hart fortsat
15:45 - 16:00  Tak for i dag

Forbehold for ændringer i programmet.

Hvor:
Temadagen afholdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.

Pris:
Early Bird medlemmer: 995 kr.
Almindelig pris medlemmer: 1295 kr.
Ikke medlemmer: 1895 kr.

Tilmeldingsfrist:
Early Bird: 31.12.24
Seneste tilmelding: 28.02.25

Tilmeldingen er bindende.
Institutioner kan max. tilmelde 2 personer til medlemspris.

Forbehold for ændringer og aflysning.

www.martemeo.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Marte Meo Foreningen i Danmark
Tlf: +45 29802627
bestyrelsen@martemeo.dk

Kontaktinformation til arrangør

Marte Meo Foreningen i Danmark
Tlf: +45 29802627
bestyrelsen@martemeo.dk